
Ståle Solbakken er bange for, at Manchester City-modellen med at smide mange penge efter en spiller kan ende med at blive fodboldens død.
Ståle Solbakken er bekymret for fodboldens fremtid, hvis flere klubber vil benytte sig af modellen, som Manchester City bruger, hvor de arabiske ejere ikke er bange for at udskrive kæmpechecks for en enkelt spiller. Ejerne var for eksempel klar til at give op mod en milliard for Milan-spilleren, Kaká.
“Det er jo voldsomme beløb, der har været nævnt. Jeg tror desværre, at så voldsomme summer kan gøre, at fodbolden dør på lang sigt. Der bliver simpelthen skabt for stor en mental afstand mellem det, vi kalder virkeligheden, og så de her spillere og denne klub,” siger Ståle Solbakken ifølge Ekstra Bladet.
Skriv et svar