Chelseas anfører, John Terry, får nu flere problemer på nakken, eftersom det forlyder, at han spyttede på Carlos Tevez i forbindelse med Drogbas udvisning i Champions League-finalen.
I den dramatiske Champions League-finale blev der gået til stålet, og på et tidspunkt over stregen, da Didier Drogba blev udvist for at slå ud efter Nemanja Vidic.
Midt i tumulten skulle Chelseas anfører have sendt en spytklat af sted mod Carlos Tevez, således lyder beskyldningerne i hvert fald.
Som følge af disse vil UEFA nu gå ind i sagen, bekræfter UEFA’s talsmand William Gaillard:
“Proceduren er, at vi må vente på kamprapporten fra dommeren og de UEFA-delegerede. Hvis dommeren siger, at han så episoden og at spilleren ikke spyttede, vil der ikke blive gjort mere ved sagen.”
“Men så dommeren ikke episoden, vil vi se nærmere på video-materialet. Ser man tilbage på EM 2004 syntes der at være en epidemi af spytteri, og to spillere – Italiens Francesco Totti og Schweiz’ Alexander Frei – blev begge idømt tre spilledages karantæne.”
John Terry nægter at have spyttet, og aftenen er garanteret en som Terry gerne vil glemme hurtigt, da han var skyld i, at Chelsea ikke løb af sted med pokalen, da han brændte det afgørende straffespark i straffesparkskonkurrencen.
Hvad mener du – Spytter Terry på Tevez eller ej?
Skriv et svar