
SAS Liga-holdet Esbjerg fB startede træningen igen i onsdags på Gl. Vardevej i Esbjerg, men Demba-Nyrén valgte ikke at dukke op.
Svenske journalister fandt i weekenden Esbjerg-fB stjernen Njogu Demba-Nyrén, som angiveligt er fanget i Gambia. Men klubben har ikke fået noget afvide fra Demba-Nyrén og det er vestjydernes sportsdirektør Niels Erik Søndergaard ikke tilfreds med.
“Det er klart, at vi må reagere, når man bare bliver væk i fem-seks dage, men hvordan vi håndterer det, tager vi en drøftelse om internt. Når vi har snakket med Demba, tager vi en vurdering,” fortalte Søndergaard til Ekstra Bladet.
Den svenske avis Expressen fik fat i Demba-Nyrén, hvor han fortalte at han har mistet sin mobiltelefon i hjemlandet. Demba-Nyrén er svensk-gambianer, og avisen fortæller også, at da de snakkede med ham var han hos sin familie i Gambia.
Expressen mener dog at han er vendt tilbage til Danmark, men om han var med ved dagens træning i Esbjerg, vides ikke.
Opdatering;
Demba-Nyrén er hjemme igen, efter denne udmelding fra sportsdirektøren:
“Umiddelbart lyder forklaringen på, at Demba har været syg og derfor ikke vendte hjem til Esbjerg. Men vi tager et møde senere i dag, så vi kan sidde overfor hinanden og snakke tingene igennem. Vi har kun snakket i telefon, så nu vil vi godt have et møde,” sagde sportdirektør Niels Erik Søndergaard til P4 Esbjerg.
Skriv et svar