Наши партнеры

Menu



Spansk landstræner skifter til Fenerbahce

Andet fodbold

Han har været heftigt medieomtalt, blandt andet for hans udeladelse af Raul ved EM 2008-truppen, og det var da også allerede på plads, at efter EM ville han være fortid i det spanske trænersæde. Nu har Luis Aragones fundet en ny boldgade, og den hedder Fenerbahce.

Michael Laudrup blev, efter Zicos fyring i tyrkiske Fenerbahce, bragt i spil som klubbens nye træner. Det vedblev dog ved rygter, og det er nu en anden mand, der fremover skal stå i spidsen for den tyrkiske storklub. Medieomtalen om Luis Aragones har været stor, og nu vælger han så, for første gang i hans trænerkarriere, at tage væk fra det land, hvor han har været så udskældt. Fenerbahce hjemmeside skriver nemlig onsdag, at Aragones er den nye træner i klubben.

Kontrakten er to-årig og vil begynde, når Spanien enten bliver slået ud af EM eller går hele vejen. Aragones har forinden haft job hos fjorten hold, men som førnævnt er dette hans første i udlandet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu