Søren Larsen er så småt ved at være helt klar igen ovenpå sin knæskade, og han melder sig også helt klar til landsholdets kampe mod Portugal og Albanien.
Søren Larsen har været udenfor fodbolden i fire måneder grundet en knæskade, men den lange danske angriber har nu fået comeback for hans franske klub Toulouses andethold.
“Jeg har trænet med i et stykke tid nu, og jeg synes, det var tid til at spille en kamp, og det gik jo fint nok,” siger Søren Larsen til TV2 Sporten.
“Jeg kan med 100 procents sikkerhed sige, at jeg er helt klar til de to kampe mod Portugal og Albanien, og så er det helt op til Morten Olsen. Jeg skal nok være klar, det er helt sikkert,” uddyber Toulouse-angriberen.
Situationen er dog ikke blevet bedre for Søren Larsen, der har lange udsigter til en fast plads i angrebet i den franske klub.
“Det er noget rod for mig. Gignac er blevet i klubben, og han har forlænget sin kontrakt. Han gør det godt, og han spiller også for landsholdet, og så gør det ikke situationen bedre, at vi kun spiller med en enkelt angriber,” slutter Søren Larsen.
Skriv et svar