Наши партнеры

Menu



Søren Berg til Randers

Dansk fodbold

Randers FC meddelte i dag på deres hjemmeside, at man har skrevet en tre-årig kontrakt med angriberen Søren Berg.

Den tidligere OB-angriber Søren Berg er købt til Randers FC for at erstatte solgte Djiby Fall. Søren Berg har skrevet under på en tre-årig kontrakt, der træder i kraft 1. januar 2008.

“Søren Berg vil uden tvivl blive en markant forstærkning af holdet. I dag er han en bærende kraft hos Viking Stavanger, der ligger i toppen af den bedste norske liga. Han er en stor personlighed både på og udenfor banen, og jeg er sikker på, at vore fans vil komme til at elske ham for hans indstilling til spillet,” sagde Randers’ sportschef Kim Ziegler til klubbens hjemmeside, fortsatte:

“Alle kender Søren Berg fra hans tid i OB som en meget alsidig spiller, der både kunne spille på midtbanen og helt fremme i angrebet. Hos Randers FC er han tiltænkt rollen som en af de to angribere.”

Søren Berg begrunder sit skifte til Randers således:

“Randers FC virker som en meget spændende klub. De har indenfor de seneste par år vist, at de mener det seriøst. Ikke kun med at forblive i SAS Ligaen, men også med tiden at komme i den bedste halvdel. Og så har klubbens valg af Colin Todd som træner også været stærkt medvirkende til mit valg af Randers FC,” sagde Viking Stavanger-profilen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu