Наши партнеры

Menu



SønderjyskE præsenterer ny talentchef

Dansk fodbold

SAS Liga-klubben SønderjyskE kunne i dag offentliggøre en forstærkning til klubbens stab. Der er tale om Frank Andersen, som fremover vil have ansvaret for klubbens talentsektor.

Frank Andersen har igennem de seneste dage været sat i forbindelse med SønderjyskE, hvor han skulle være manden, der skulle overtage trænersædet, men således er det ikke gået.

I stedet kunne sønderjyderne præsentere Andersen som klubbens nye talentchef, og sportschefen Jacob Gregersen er naturligvis glad for forstærkningen.

”Vi får i Frank et dynamisk menneske, der lægger et kæmpe arbejde og en fantastisk masse energi i opgaverne. Han er fagligt særdeles velkvalificeret, og hans coach uddannelse og store rutine bliver til stor glæde for talentmassen i hele Sønderjylland. Han er, om nogen, arkitekten bag udviklingen af fodbolden fra amatør – til professionelle tilstande i Sønderjylland,” siger sportschef Jacob Gregersen i en pressemeddelelse.

Klubben vil på tirsdag præsentere holdets midlertidige cheftræner. Det er endnu uvist, om dette også bliver Andersen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu