Наши партнеры

Menu



SønderjyskE-assistenttræner har sagt op

Dansk fodbold

SønderjyskE har bekræftet, at Nicolai Wael forlader sit job som assistenttræner i klubben, efter at han selv har sagt op.

Efter afslutningen på denne sæson forlader Nicolai Wael jobbet som assistenttræner i SønderjyskE. Wael har selv sagt op, og det var ikke noget sportsdirektør Jacob Gaxe Gregersen havde set komme.

“Nicolais opsigelse er jo helt nyt for os. Dette tager vi os af, når den sidste kamp er spillet på søndag. Det er nok den vigtigste kamp i klubbens historie, og alle i SønderjyskE har fuld fokus på kampen mod Esbjerg,” siger Gregersen til klubbens hjemmeside.

Ifølge JydskeVestkysten er Vejle interesserede i Wael, da klubben fra sommerpausen søger en ny træner. Wael selv indrømmer da også, at han har snakket med en klub om et cheftrænerjob.

”Jeg har talt med en interessant klub om at blive cheftræner, men jeg har ikke noget job på hånden på nuværende tidspunkt,” siger Nicolai Wael ifølge JydskeVestkysten.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu