Наши партнеры

Menu



Smal Brøndby-sejr over Esbjerg

Dansk fodbold

Samuel Holmén blev enlig målscorer på Brøndby Stadion, da Brøndby besejrede Esbjerg med 1-0 søndag aften.

Efter FC Københavns 3-0-sejr over FC Nordsjælland lørdag, var kravet til Brøndby en sejr over Esbjerg i søndagens opgør på Brøndby Stadion.

Første halvleg bød ikke på meget flot spil, men der blev alligevel skabt chancer. Særligt gæsterne Esbjerg spillede sig mod slutningen af halvlegen frem til nogle chancer, men der blev ikke scoret i første halvleg.

Anden halvleg blev ikke meget kønnere end første halvleg, men hjemmeholdets fans kunne trods alt glæde sig over, at Brøndby kom bedre med i opgøret, og samtidig stillede Esbjerg sig længere tilbage på banen.

Med et kvarter tilbage af opgøret kom forløsningen endelig for værterne. Anders Randrup tog et godt løb frem ad banen, og lagde bolden ind bagerst i feltet, hvor Samuel Holmén var gået med frem og sikkert skød Brøndby på 1-0.

Brøndby formåede at holde føringen kampen ud, og holder dermed fortsat trit med FC København. For Esbjergs vedkommende var nederlaget det første i otte kampe, men holdet har dog stadig lidt afstand til nedrykningsstregen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu