Наши партнеры

Menu



Slavia Prag klarede uafgjort mod Arsenal

Champions League

Der faldt ingen scoringer i opgøret mellem Arsenal og Slavia Prag, hvor danske Nicklas Bendtner havde fundet vej til startopstillingen. Med det uafgjorte resultat er The Gunners meget tæt på videre avancement.

Arsenals manager, Arsene Wenger havde valgt at spare et par profiler til aftenens kamp. Det havde givet plads til den danske angriber Nicklas Bendtner, der var med fra start af.

Da de to hold mødtes for to uger siden vandt The Gunners hele 7-0, men i dette opgør var tjekkerne langt mere organiserede, og især angriberen, Zdenek Senkerik gav problemer for Arsenal-forsvaret. Han var således ved at bringe værterne i front, men hans hovedstod sejlede lige over målrammen.

I anden halvleg var der fortsat ikke mange bolde til Arsenals angrebsduo Bendtner og da Silva. Til gengæld lagde Slavia et godt pres i den anden ende af banen, hvor Senkerik med et kvarter tilbage af opgøret blev sendt alene af sted. En flot redning af Manuel Almunia i Arsenal-målet forhindrede scoringen.

Bendtner blev skiftet ud fire minutter efter denne situation, og Adebayor erstattede ham. Hverken han eller nogen af de andre havde dog held med at finde vejen til målet, og det hele endte 0-0.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu