Наши партнеры

Menu



Sky Sports: Premier League-planen ligger klar

Engelsk fodbold

Planen er at gennemføre Premier League-sæsonen på rekordtid. Nærmere bestemt skal der spilles 92 kampe på fem uger i den bedste, engelske række.

På grund af corona-situationen, så ligger fodboldligaerne stille i øjeblikket, og det gælder naturligvis også én af verdens største ligaer, Premier League.

Sky Sports skriver, at man nu er ved at have planen klar for at genoptage ligaen, og det skal således ske den 8 juni – i bedste fald.

Herefter skal de resterende 92 kampe afvikles på blot fem uger, hvor de fleste klubber har enten ni eller ti kampe tilbage af sæsonen.

Det britiske parlament meddelte torsdag, at nationen vil være i lockdown minimum frem til den 7. maj.

Hvis der bliver givet grønt lys til at klubberne kan påbegynde træningen herefter, er den realistiske plan altså, at der kan spilles igen den 8. juni.

Med en senere genopåbning end den 7. maj, så kan Premier League også genoptages i juli eller august måned i stedet.

I samtlige scenarier indgår det, at alle aktører til kampene skal testes for coronavirus, mens kampene skal afvikles uden tilskuere.

Premier League-klubberne skal mødes igen i starten af maj måned for at diskutere afslutningen på fodboldsæsonen.

Siden marts måned har ligaen ligget stille, som følge af coronavirussens udbrud i hele verden.

Status i toppen af tabellen er, at Liverpool indtager førstepladsen med hele 25 point ned til Manchester City på andenpladsen.



Kommentér



Top-menu
Menu