Morten Skoubo som befinder sig i spanske Real Sociedad, er på det seneste begyndt at løbetræne igen efter sin diskusprolaps.
Morten Skoubo har ikke været heldig mht. skader, i de seneste ti måneder, har de plaget ham, men nu ser det ud til at lysne for danskeren, der snart kan spille kampe igen.
“Ja, det går ok. Det går stille og roligt fremad, og jeg har løbetrænet i de sidste 2-3 dage,” sagde Morten Skoubo til Ekstrabladet.dk.
Skoubo håber at han snart kan komme tilbage, og hjælpe sit nedrykningstruede hold, med at skaffe point.
“Jeg håber da, at jeg kan træne med bold sammen med resten af holdet i løbet af et par uger. Og jeg tror, at jeg når at blive klar, inden sæsonen er forbi,” sagde han.
Morten Skoubo har absolut ikke tænkt sig at forlade Real Sociedad, hvis det skulle gå så vidt at holdet rykkede ned.
I øjeblikket ligger Real Sociedad på en sidste plads, med ni point op til den rigtige side af nedrykningsstegen. Med kun 11 kampe tilbage, skal der snart ske noget for det spanske bundhold.
Skriv et svar