Наши партнеры

Menu



Skoubo og Junker finder sammen

Andet fodbold

Den tidligere Brøndby-spiller Morten Skoubo er kun et enkelt lægetjek væk fra at underskrive en kontrakt med Roda, hvor han gerne skulle komme til på en etårig lejeaftale.

Utrechts danske angriber Morten Skoubo har været smidt ude i kulden hos den hollandske klub, hvor han blev vraget til holdets træningslejr. I al den tid har spillerens agent Karsten Aabrink afslået at Skoubo skulle være på vej væk, men nu ser det ud til at situationen vender.

Han skifter nemlig til ligarivalerne fra Roda, hvor det er meningen at Skoubo skulle tiltræde på en lejeaftale af et års varighed hvilket samtidig betyder at Morten Skoubo bliver klubkammerat til den tidligere FC Nordsjælland-angriber Mads Junker.

“Jeg er super glad for det arbejde Karsten Aabrink har lavet, og at tingene ser ud til at gå igennem, og jeg ser frem til at få muligheden for at spille regelmæssigt fodbold igen i Roda. Jeg har talt med sportsdirektøren og træneren, og det lader til, at de tror på mig og vil bruge mig, og det er dejligt at skulle være i en klub, hvor man bliver værdsat,” siger Skoubo til firstartist.dk og fortsætter:

“Det er alfa omega, at jeg kommer til en klub, som tror på mig som spiller, og som vil give mig muligheden for at spille. I Utrecht fik jeg af vide af træneren, at der ikke ville være fair konkurrence om angrebspladserne, og at jeg derfor ikke skulle gøre mig nogen forhåbninger om spilletid, så det er fantastisk at få chancen i Roda.”

Morten Skoubo håber på at kunne danne en fornem og effektiv angrebsduo med Mads Junker. Skoubo har været i kamp fire gange for det danske landshold og har i den forbindelse scoret ét mål.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu