Anføreren for den skotske Premier League-klub Motherwell, Phil O’Donnell, døde lørdag, efter han kollapsede under holdets kamp mod Dundee United, netop da han skulle skiftes ud.
Den bedste skotske fodboldrække, Premier League, er rystet, efter Motherwells 35-årige anfører, Phil O’Donnell faldt om lørdag i en kamp mod Dundee United. O’Donnell var netop på vej til at blive skiftet ud da han kollapsede og i første omgang modtog behandling på banen.
Herefter blev han båret ud i en ambulance, men han døde efter ankomsten til hospitalet. Episoden har selvfølgelig rystet klubben.
”Vi ved ikke, hvad der er sket. Det er dybt tragisk, og mere kan jeg ikke sige om det,” sagde Motherwell-direktør Bill Dickie. Også holdets manager, Mark McGhee, er rystet over O’Donnells død.
”Jeg kan ikke beskrive, hvor ondt det her gør på os. Vores tanker går til hans familie,” sagde manageren.
Endnu en gang sker det her. Frygtelig sørgeligt, men jeg ved ikke, hvad man skal gøre ved det.
Der er nok ikke rigtig noget at gøre ved det, nu kender jeg ikke dødsårsagen, men fodboldspillere dør jo ligesom normale mennesker. Et hjertestop eller andet kan ske for enhver. Fodbold spillere er jo extremt sunde, så tror han må have fejlet noget i langtid, uden at vide det.
Et resultat af doping?
@Mike
Måske, måske ikke. Det finder man nok ud af her snart.
RIP Phil
Selvom jeg er i mod det. Han er jo ikke kendt udenfor Skotland + hvorfor skal vi dog høre om det?
En kombination af ekstrem træning i en "relativt" sen alder og noget præstationsfremmende er mit umiddelbare bud. En 35-årig kan pr definition ikke blive ved med at følge med og der tror jeg at mange ty'er til andre midler. Tror at 80% af nutidens sportsrelaterede dødsfald har denne kombination.
UEFA skrider nu ind over for dødsfaldende:
https://totalbold.dk/news.php?readmore=3143