Juventus’ spilfordeler på midtbanen Momo Sissoko brækkede en knogle i foden, da holdet mødte Torino i går. Dermed er han med garanti ikke med, når Juve tirsdag møder Chelsea. Skaden åbner samtidig op for mere spilletid til danske Christian Poulsen.
Juventus vandt i går 1-0 over lokalrivalerne Torino. Undervejs i kampen blev midtbanedynamoen Momo Sissoko skadet i foden, hvorefter undersøgelser i dag har vist, at midtbanespilleren har brækket en knogle i venstre fod.
Det er endnu uvist hvor længe Sissoko ikke kan hjælpe sin italienske klub, men han er med garanti ikke med, når holdet tirsdag møder Chelsea i Champions League-1/8-finalens andet opgør.
I forvejen har Juventus Claudio Marchisio, Mauro Camoranesi og Cristiano Zanetti ude, hvilket kan åbne op for en del spilletid til den danske midtbanespiller Christian Poulsen.
Skriv et svar