Sir Alex Ferguson har netop ført Manchester United til sejr i Champions League. Det er skottens anden CL-titel, da han også sikrede sig det prestigefyldte trofæ i 1999. Der er dog ikke mange Manchester United-år tilbage for skotten, der regner med snarligt at gå på pension.
Sir Alex Ferguson har stået Manchester United i et utal af år, nærmere bestemt har Ferguson besiddet førersædet i storklubben i snart 22 år. I den tid har Ferguson hentet et utal af trofæer, der i blandt to CL-trofæer.
Den lange æra med Ferguson bag rattet ser dog ud til at slutte indenfor de næste tre år. Ferguson fortæller i et interview med den engelske Mail on Sunday, at han ikke forventer at blive i klubben mere end tre sæsoner mere.
“Jeg vil ikke sidde på denne pind i mere end tre år til som et absolut maksimum. Det kan jeg forsikre om,” siger 66-årige Ferguson.
Ferguson havde planer om at stoppe i 2002, men skiftede hurtigt beslutning for at vende tilbage til favoritklubben.
Skriv et svar