![Dansk fodbold](https://www.totalbold.dk/wp-content/uploads/images/news_cats/Dansk fodbold.jpg)
Viborg FF’s Simon Nagel har besluttet sig for at forlade viborgenserne efter blot en enkelt sæson, for i stedet at trække den gule AC Horsens-trøje over hovedet.
Simon Nagel har været en af de mest betydningsfulde spillere for Viborg i forårets kamp om at undgå nedrykning. Nagel ønsker dog fortsat at spille i SAS Ligaen, hvorfor han har valgt at tiltræde i AC Horsens.
Det er en nedrykningsklausul i kontrakten, der betyder, at han kan forlade viborgenserne, når den sidste spillerunde er færdigspillet.
”Simon havde en nedrykningsklausul, da vi hentede ham Silkeborg og fik en lignende klausul forhandlet i sin kontrakt med VFF. Det har vi selvfølgelig lært af, og en tilsvarende klausul vil aldrig forekomme her i klubben igen,” siger Viborgs sportschef, Steffen Højer til klubbens hjemmeside.
Trods en enkelt sæson i klubben, er Nagel glad for tiden i Viborg, og håber for klubben, at de hurtigt vil rykke op i SAS Ligaen igen.
Skriv et svar