Наши партнеры

Menu



Silkeborg-træner fyret

Dansk fodbold

Silkeborg valgte hertil formiddag at fyre træner Preben Lundbye, efter holdet rykkede ned i første division.

I vinters blev Lundbye en meget overraskende aftager af trænersædet i klubben efter den fyrede Viggo Jensen, men Lundbye skaffede ikke klubben de resultater de havde regnet med.

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke har ikke været tilfredse med resultaterne i foråret. For vi syntes, at vi kombineret med et i forvejen godt fodboldhold fik tiltrukket nogle rigtig gode forstærkninger i vinterpausen, men alligevel udeblev de resultater, som vi havde håbet på. Derfor vælger vi nu at sadle om, så vi kan begynde på en frisk til de nye udfordringer efter sommerferien,” sagde bestyrelsesformand Kent Madsen til klubbens hjemmeside.

Lundbyes afløser bliver Peder Knudsen, som var assistenttræner for Lundbye.

Det er ikke første gang han stifter bekendtskab med trænersædet, sidst han gjorde dette var i efteråret, hvor han stod i spidsen i fire opgør, alle disse endte dog med nederlag, på daværende tidspunkt følte Knudsen ikke, at han havde erfaring nok, men det føler han nu.

”Også i den grad – tidspunktet er rigtigt nu. Jeg synes, at der efterhånden er tegning til et rigtig godt fodboldhold i SIF, og jeg føler mig overbevist om, at jeg kan løfte holdet tilbage på det højeste niveau, hvor vi hører til. Det er klart, at det her er en speciel situation for mig at stå i, men jeg ville ikke have takket ja, hvis jeg ikke troede stålfast på projektet. Jeg er fuld af optimisme på egne og klubbens vegne,” sagde Peder Knudsen til Bold.dk.

Fyringen havde Preben Lundbye overhovedet ikke regnet med, derfor ærgrer det ham gevaldigt.

“Det er jeg skuffet over. Det er en klub, hvor jeg har været i mange år. Så naturligvis er jeg skuffet. Det kommer en del bag på mig,” sagde Preben Lundbye til TV 2 Sporten.

Klubbens teamchef, Ebbe Sand, fortæller, at det er de holdets resultater, som ligger til grund for fyringen og man derfor søger nye kræfter til at bære klubben videre.

“Der ligger de sportslige resultater til grund. Jeg synes ikke, at vi har fået det optimale ud af de forstærkninger vi har fået til klubben i vinterpausen. Vi havde bestemt forventet at få flere point, end vi gjorde. Nu er det første division og der føler vi, at der skal noget nyt til, for at løse den opgave, som det er at rykke op i første chance,” sagde Ebbe Sand til TV 2 Sporten.



Kommentér

En kommentar til “Silkeborg-træner fyret

  1. Andreas Johnke siger:

    Hold kæft en flok padder der sidder i den bestyrelse 😮 – Hvorfor skulle man vælge ham i første omgang når man bare fyrer manden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu