Silkeborg-ikonet Thomas Olsen får ikke sin kontrakt forlænget med den danske klub, hvorfor han har truffet den beslutning at stoppe med at spille fodbold på professionelt plan.
Seks et halvt år blev det til for Thomas Olsen i Silkeborg, der i slutningen af juni måned stoppede i klubben, da den ikke ville forlænge midtbanespillerens kontrakt. Da klubben afviste videre samarbejde indstillede den 30-årige spiller sin karriere.
“Der kunne sagtens have været flere år i mig, men motivationen til sidst, hvor jeg ikke fik så meget spilletid, var der ikke. Den lyst der skal være, for at bruge så meget tid på det, den var der ikke,” siger Thomas Olsen til bold.dk.
Thomas Olsen, der blev kåret til årets Silkeborg-spiller i 2004/2005-sæsonen, kan altid fryde sig over at hans sidste gerning var at føre klubben tilbage i Danmarks bedste fodboldrække.
Skriv et svar