Наши партнеры

Menu



Silkeborg-målmand skifter til OB

Dansk fodbold

Den nu tidligere Silkeborg-målmand, David Preece, skifter med øjeblikkelig virkning til OB. Silkeborg får ikke lagt ekstra vægt til pengepungen, idet den engelske målmand kommer til på fri transfer.

I 2005 henter Silkeborg David Preece hos skotske Aberdeen. Den engelske sidste skanse fik hurtigt fat om en startplads og anførerbindet, men en skade har gjort, at hans sidste kamp for klubben hændte i efteråret 2007.

Fredag valgte OB så, at hente den nu tidligere Silkeborg-spiller til klubben.

På OB’s hjemmeside fortæller David Preece således:

”Jeg er glad for at skifte til OB. Jeg har efterhånden været i dansk fodbold i en del år, og jeg ser OB som en meget stærk klub, der går en stor fremtid i møde, og det vil jeg naturligvis gerne være en del af. Jeg ser frem til et godt samarbejde med Arek Onyszko og de øvrige målmænd i OB. De er alle rigtig gode målmænd, og den stærke konkurrence vil være med til at udvikle os alle.”

En skadet andenmålmand er ifølge OB’s direktør, Kim Brink, årsagen til skiftet:

”Vi har hentet David for at styrke vores trup af målmænd, tillige med at det kan blive relevant at leje Anders Lindegaard ud, så han får erfaring på et højere niveau end 2. division. Det har naturligvis også spillet ind, at Anders Lindegaard blev skadet, og derfor var det nødvendigt med en kompetent erstatning. Derfor handlede vi hurtigt, og lavede her til middag en kontrakt med David. Han er en meget erfaren målmand, som vil passe godt ind i samarbejdet med de øvrige målmænd og hele truppen.”

Preeces nye klub skal søndag gæste FC Midtjylland, og allerede her kan Preece være i truppen.



Kommentér

En kommentar til “Silkeborg-målmand skifter til OB

  1. Mike Justesen siger:

    Dejligt at vi slipper for ham!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu