Christian Thyboe-Thomsen er et af de største fodbodtalenter i Danmark. Det kan være en af grundene til, at Silkeborg IF, har valgt at forlænge talentets kontrakt, trods en svær knæskade kan holde forsvarsspilleren ude i et helt år.
For en måned siden måtte Silkeborg IF’s Christian Thyboe-Thomsen opereres i knæet. Her måtte der både pilles ved korsbånd og menisk, der begge har drillet forsvareren. Operationen tager lang tid at komme sig over, og alt afhængig af, hvordan genoptræning foregår, kan Thyboe-Thomsen være tilbage om et halvt år, mens det på den anden side kan vare helt op til et år, før der er fodbold på programmet igen.
Alligevel har klubben nu valgt at forlænge kontrakten med den unge herre, således Thyboe-Thomsen har sat sin underskrift på en kontrakt, der holder ham i klubben indtil udgangen af 2009, hvor han forhåbentlig har fået mere spilletid end de 14 kampe det er blevet til som senior.
“Jeg er både stolt og lettet. Stolt fordi, at klubben vil satse på mig, selvom jeg er væk i det næste halve år – og lettet, fordi jeg nu har ro til at koncentrere mig om genoptræningen i det næste stykke tid,” siger forsvarsspilleren.
Træneren er også særdeles glad for den nye kontrakt, og han glæder sig til at følge spilleren fremover.
“Christian Thyboe-Thomsen er en spiller, der på førsteholdet har bevist det niveau, som vi forventede af ham. Der er herudover masser af potentiale i ham, og vi glæder os meget til at genoptage hans stærke udvikling,” siger træner Peder Knudsen til bold.dk.
Haha har vidst længe at han skulle forlænges med.. Det er også en af grundende til at jeg har hans navn på min SIF trøje