Наши партнеры

Menu



Sikker FCK-sejr giver gruppefinale i Prag

Europa League

FC København besejrede i aften rumænske CFR Cluj i Parken med 2-0 på mål af Martin Vingaard og Dame N’Doye. Københavnerne sad solidt på første halvleg, mens gæsterne blev lukket mere ind i opgøret i anden halvleg.

FC Københavns spil var præget af mange boldtab i de indledende minutter i gruppespilsopgøret mod CFR Cluj i Europa League hjemme i Parken, men med de sidste ti minutter af første halvleg, lykkedes det for københavnerne at sende bolden i netmaskerne.

Martin Vingaard tilbød sig og Zdenek Pospech på højrekanten var ikke sen til at finde holdkammeraten, hvorefter Vingaard tog et langt træk og sendte bolden sikkert ind bag CFR Clujs keeper til 1-0.

Nu havde løverne fået blod på tænderne, og kort efter kunne de således score for anden gang i kampen. Dame N’Doye stod for det andet mål i affæren, da han scorede direkte på frispark, efter en smart kombination med Atiba Hutchinson.

I anden halvleg blev rumænerne lukket mere ind i opgøret, men de formåede aldrig at få udbytte ud af deres forsøg, og derfor kunne FCK-spillerne og hovedparten af de 11.567 fremmødte tilhængere glæde sig over en sikker sejr på 2-0.

I den anden kamp i gruppen vandt hollandske PSV Eindhoven 1-0 over Sparta Prag, hvilket betyder, at FC København nu indtager andenpladsen i gruppe K, mens de kan sikre videre avancement til 1/16-finalerne enten med et uafgjort resultat eller en sejr, når modstanderen i næste runde hedder Sparta Prag.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu