
Andrej Shevchenko vendte sidste sommer tilbage til Milan efter et mislykket ophold i Chelsea. Den ukrainske angriber kalder hjemkomsten for en genfødsel.
I sommeren 2006 skiftede Andrej Shevchenko fra AC Milan til Chelsea, som dengang var en drømmehandel for Chelsea-ejer, Roman Abramovich. Den russiske ejer har dog nok siden fortudt købet, da ukraineren slet ikke formåede at slå til i det engelske, og sidste sommer blev han også solgt tilbage til den italienske storklub.
Shevchenko har dog stadig ikke fundet tilbage til tidligere tiders styrke i den italienske Serie A, men angriberen er stadig glad for skiftet tilbage.
“Jeg føler mig genfødt. Både på banen og udenfor er jeg en ny mand. Det har jeg Milan at takke for. Dem der mener, at jeg er et flop, tager fejl, for jeg lagde ikke skjul på, hvad mit mål var, da jeg vendte tilbage i sommer. Det var at blive en spiller igen, efter to svære år,” siger Shevchenko til Corriere dello Sport.
Skriv et svar