Наши партнеры

Menu



Shakhtar fik godt udgangspunkt

UEFA Cup

Aftenens første UEFA Cup-semifinale stod mellem de to ukrainske hold, Dynamo Kiev og Shakhtar Donetsk, og kampen blev en underholdende affære, der endte uafgjort, 1-1.

Den første semifinale i UEFA Cuppen mellem Dynamo Kiev og Shakhtar Donetsk blev spillet på Valeri Lobanovskiy torsdag aften. Det var værterne der kom bedst fra land, og formåede at lægge et godt pres på gæsterne.

Efter 22 minutters spil gav dette pote, da Shakhtars Dmitri Chigrinski var uheldig at lave selvmål. Olexandr Aliyev fyrede et landskud af sted, og på målstregen fik Chigrinski rettet bolden i mål til 1-0-føring til hjemmeholdet.

Hjemmeholdet dominerede opgøret og producerede også en række afslutninger. Det lykkedes dog for Shakhtar at undgå at komme yderligere bagud i første halvleg, der endte 1-0.

Dynamo Kiev fortsatte dominansen i anden halvleg, men det var gæsterne, der kom på måltavlen efter 68 minutters spil. Darijo Srna brød igennem på højrekanten, afleverede til Willian da Silva, der fandt Luis Fernandinho, som køligt sendte bolden i mål.

Der blev ikke scoret yderligere i opgøret, der dermed endte 1-1. Dermed står Shakhtar Donetsk med de bedste kort på hånden inden returopgøret.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu