Наши партнеры

Menu



Sevilla vandt målrig topkamp

Spansk fodbold

Sevilla vandt her til aften topkampen i Primera Division, hvor de slog Real Madrid på Santiago Bernabéu med 4-3 .

Der var her til aften topbrag i den spanske Primera Division, hvor Real Madrid og Sevilla tørnede sammen i det, der skulle vise sig at blive en målrig affære.

Gæsterne fra Sevilla startede kampen bedst og kom foran efter bare tre minutter, hvor Adriano med stor hjælp fra Casillas bragte Sevilla i front. Real Madrid-målmanden gik fuldstændig galt af et indlæg, der endte med at lande foran Adriano, der sendte afslutningen mellem benene på Salgado.

Føringen varede dog ikke ret lang tid, da Raul efter 19 minutters spil bragte balance i regnskabet, efter at han kom foran sin markering på et frispark fra Guti. Sevilla svarede dog hurtigt igen, da Real Madrid-spillerne snorksov efter et frispark, hvor Koffi Ndri Romaric hoppede op mellem to Real-spillere og headede bolden i mål.

Det skulle blive endnu værre for den spanske hovedstadsklub, der kom yderligere bagud efter 40 minutter, hvor Kanouté gjorde det til pausestillingen 3-1.

Mange forventede et Real Madrid-stormløb i starten af anden halvleg, men det skete til folks overraskelse ikke. Stormløbet lod vente på sig, men da det først blev indledt skete der også ting og sager. Efter 67 minutter sparkede Gonzalo Higuain Kongeklubben ind i kampen med et langskudsmål.

Blot få minutter senere var der en anden argentiner på spil, da den hårdt kæmpende Fernando Gago udlignede på et hovedstød.

Arjen Robben var efter det udlignede mål ved at gøre Real Madrid-comebacket fuldendt, da han drev fuldstændig gæk med Sevilla-spillerne, men til langt hovedparten på Santiago Bernabéus ærgrelse, så ramte han stolpen.

Med et kvarter tilbage af kampen, der kom træværket igen i vejen for de spanske mestre. Higuain fik snydt Palop i Sevilla-målet, der noget kontroversielt langede ud efter den argentinske angriber, der gled og ramte overliggeren.

Netop det at Palop langede ud efter Higuain fik en stor betydning, idet Robben og flere andre Real-spillere ikke var enige med dommeren. Robben endte med at få gult kort for episoden og dermed fik han sit andet gule kort, og dermed måtte se det sidste kvarter fra tribunen.

Udvisningen betød dog ikke, at Real Madrid gik tilbage i en mere defensiv formation, hvilket gav huller bagude. Med fem minutter igen, slog Sevilla kontra og det hele endte ud med at Renato gjorde det til slutresultatet 4-3.

Med sejren overtager Sevilla fjerdepladsen fra Real Madrid, der glider ned på femtepladsen, med ni point op til Barcelona på førstepladsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu