Наши партнеры

Menu



Sevilla tordner videre

Champions League

Krisen fortsætter i Stuttgart der her til aften mødte Sevilla hjemme, men måtte forlade banen uden de tre point. Det begynder at stramme til for tyskerne der endnu har sin første Champions League-sejr til gode i denne sæson.

Stuttgart startede godt, og sad også på kampen i begyndelsen, men alligevel var det de spanske gæster fra Sevilla der efter 23 minutters spil kunne bringe sig i front, da Sèbastien Squilacci efter hjørnespark headede bolden ind bag Jens Lehmann i det tyske bur. Og den føring holdt indtil pausen.

Godt ti minutter efter pausen kom Sevilla så yderligere foran, da den unge kantspiller, Jesus Navas, efter en fejl af Lehmann, kunne sende bolden ind til 2-0. Det var på det tidspunkt kun den anden chance, Sevilla havde i kampen.

Tyskerne blev herefter tvunget endnu længere frem på banen, og det udnyttede Sevilla, da Squillaci for anden gang i kampen headede bolden ind i det tyske mål. Kort efter fik Élson reduceret for Stuttgart, da han, direkte på frispark, fandt vejen til målet.

Tættere på kom Stuttgart dog ikke, og dermed må de sande, at de efter tre kampe endnu ikke har formået at vinde i Champions League-turneringen. Det betyder også, at Markus Babbels tropper nu dumper ned på 3.-pladsen i gruppen, mens Sevilla med maksimumpoint fører gruppe G.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu