
Cheftræneren for Sevilla hedder også i næste sæson Manolo Jimenez. Det står fast, efter klubben i dag har forlænget kontrakten med den 45-årlige spanier med et enkelt år.
Manolo Jimenez kom på trænerbænken i Sevilla tilbage i 2007, hvor holdets daværende cheftræner, Juande Ramos, valgte at prøve lykken i engelske Tottenham. Siden dengang har Jimenez stået i spidsen for det mandskab, han selv spillede over 300 kampe for som aktiv.
Kontraktforlængelsen kommer efter, at Jimenez har formået at føre holdet til en tredjeplads i den spanske liga, hvilket betyder, at holdet til næste sæson skal ud at spille Champions League-fodbold igen.
Kontrakten er blevet forlænget med et enkelt år.
Skrevet af Mikkel Lasson
Skriv et svar