
Sevilla med Christian Poulsen med fra start skulle hertil aften spille for den afdøde Antonio Puerta i den europæiske Super Cup, men de formåede ikke at vinde over de regerende Champions League-mestre, AC Milan.
Hele Sevilla samt deres fans mindedes fredag aften deres afdøde spiller Antonio Puerta, der døde tidligere på ugen af hjerteproblemer.
Før kampen blev sparket i gang, blev der afholdt et minuts stilhed, hvor Sevilla-spillerne samledes i en klump og pegede mod himlen, da Renato bragte dem i front på 1-0-målet.
Men meget mere så man ikke til Sevilla. De regerende Champions League-mestre sad på det meste af kampen.
Kort før pausen scorede Inzaghi, men målet blev dømt offside, og dermed annulleret. 10 minutter inde i anden halvleg var den gamle målnæse dog atter på spil, og denne gang gik det vellykket, da han ved bagerste stolpe headede bolden sikkert i mål.
Kort tid efter tryllede milaneserne endnu en gang. En lang aflevering mod venstre fløj blev mødt af den fremstormende back Jankulovski, der første gang hamrede bolden op i det lange hjørne uden chance for Palop.
I slutningen af kampen brændte Kaká straffespark, men på riposten fra Palop kunne han heade bolden i mål til slutresultatet 3-1.
Skriv et svar