
Getafe gæstede her til aften Santiago Bernabeu, hvor Real Madrid ventede. Det var de spanske mestrer, der var udråbt til storfavoritter, men en kontroversiel Getafe-scoring snød Raul og Co. for point.
Det var en vigtig kamp for begge mandskaber, der kæmper i hver sin ende af tabellen. Getafe kunne med en sejr tage afgørende afstand fra bunden, mens Real Madrid helst skulle vinde, da ligaens nummer to, FC Barcelona, tidligere på aftenen havde besejret Levante med hele 5-1.
Det var også Real Madrid, der kom bedst fra start. Efter få minutter fik Ruud van Nistelrooy en stor chance. Han brænder den dog, ved at skyde adskillige meter over mål. En tætspillet første halvleg bød ikke på yderligere action. Getafe var udmærket med i kampen, men havde svært ved at tilspille sig de helt store chancer.
Vi skulle et stykke ind i anden halvleg før vi finder den første chance. Efter en times spil får Real Madrids Julio Baptista nemlig fyret et skud af, som desværre for ham og Real Madrid ryger tæt forbi Getafes mål.
Real Madrid var begyndt at få overtaget i kampen, og pressede meget på. Kort efter Baptistas langskud, fik Arjen Robben sat bolden i kassen, men i mens han og de øvrige Real Madrid-spillere er i gang med at fejre scoringen, opdager de ikke, at der bliver dømt offside. En Getafe-spiller handlede dog hurtigt, og satte et angreb i gang. Getafe kom derfor fem spillere ned mod to Real Madrid-spillere, som de udspillede, og Iker Casillas havde dermed ingen chance, da Ikechukwu Uche sikkert satte bolden forbi ham.
Derefter pressede Real Madrid på, men på trods af det, skabte de ikke en eneste reel målchance.
Kampen endte sensationelt 1-0 til Getafe. Nederlaget til Real Madrid er i øvrigt det første på hjemmebane i denne sæson.
Real Madrid ligger stadig i spidsen af Primera Division, men er nu kun to point foran FC Barcelona. Getafe har med sejren fem point ned til nedrykningsstregen.
Skriv et svar