Наши партнеры

Menu



Seks talenter sikret for AaB

Dansk fodbold

AaB’s ungdomshold har resultatmæssigt haft det sløjt i den seneste tid. Alligevel må talentudviklingen siges at fungere, da seks egne talenter i dag har underskrevet en kontrakt med den nordjyske mesterklub.

Hos de nybagte mestre fra Nordjylland består SAS Liga-truppen af hele 14 ud af 25 spillere, der har spillet på klubbens ungdomshold, altså kommer fra egne rækker. Det er sket efter klubben i dag har underskrevet kontrakt med seks talenter, der nu indflettes i SAS Liga-truppen.

“Det glæder mig meget, at vores ungdomsafdeling til stadighed kan producere talenter med potentielt SAS Liga-niveau, og det er altid en særlig og dejlig fornemmelse, når en spiller af egen avl avancerer til vores SAS Liga-trup, konstaterer Lynge Jakobsen, der selvsagt håber, at dette også vil ske for én eller flere af de seks førnævnte spillere,” fortæller Lars Lynge Jakobsen til klubbens hjemmeside.

Der er tale om Lasse Pilgaard, Tobias Ørtoft, Thomas Nielsen, Marc Pedersen, Nicklas Helenius Jensen og Denis Dedovic, der har underskrevet kontrakter fra 2009 og helt frem til nytår 2011.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu