Chelsea fyrede i dag manager Luiz Felipe Scolari, som blot nåede at stå i spidsen for London-klubben i syv måneder. Brasilianeren er glad for sin tid i Chelsea, men han ville gerne være fortsat i trænersædet.
Luiz Felipe Scolari var navnet på Chelseas manager, før han mandag aften blev fyret efter en stribe skuffende resultater. Chelsea indtager i skrivende stund fjerdepladsen syv point efter førerholdet Manchester United, som har spillet en kamp mindre.
Han er ked af, at han kun nåede at stå i spidsen for mandskabet i syv måneder.
”Det var en meget værdifuld oplevelse. Jeg er ked af, at min tid med dem alle sammen ikke varede længere. Jeg ønsker Chelsea held og lykke i de tre turneringer, klubben deltager i,” fortæller Scolari ifølge Sky.
Scolaris midlertidige afløser er klubbens assistenttræner, Ray Wilkins.
Skriv et svar