
Den tidligere BIF’er, Stefan Schmidt, vil ikke blive forbavset, hvis Brøndby pludselig skulle rykke ned.
Stefan Schmidt, der spiller for Silkeborg tørner i aften ud mod sin tidligere klub Brøndby i Landspokalturneringen. Han er ikke et sekund i tvivl om, at de to klubber kan spille lige op.
”Jeg er ret sikker på, at vi kan slå Brøndby. Det bliver en meget lige kamp. Men vi har jo lige så godt hold, måske bedre end sidst. Brøndby er ikke blevet stærkere, tværtimod. Og da vandt vi jo 2-1,” fortalte Schmidt til B.T., hvor han henviser til i næstsidste spillerunde af sidste sæson, hvor Silkeborg huserede i SAS Ligaen.
”Brøndby er klar over, at de ikke fik de samme klassespillere, som de kom af med, plus at Wieghorst stoppede, og man ikke forlængede med Laudrup. Brøndby har ikke et bedre hold end sidste sæson, og så har de et kæmpe stormvejr at kæmpe med,” udtalte han.
”Det er jo ikke fordi de er meget bedre end Lyngby eller Viborg, så muligheden for nedrykning er der. Men det ville være mærkeligt, hvis de rykkede ned, for de har været en magtfaktor i over 20 år,” sluttede Stefan Schmidt til avisen.
Yes! Ned med BIF 😀