Kasper Schmeichel gjorde det godt under sit lejeophold i Falkirk, og nu skulle en anden skotks klub være interesseret i at hente den danske keeper.
Målmanden på det danske U/21-landshold, Kasper Schmeichel kan være på vej tilbage til Skotland. Avisen Daily Record kan meddele, at manageren i Aberdeen, Jimmy Calderwood, har udset sig danskeren som sin kommende målmand.
I Aberdeen er der nogle disciplinære problemer med Jamie Langfield, som normalt passer målet, og han er derfor sat til salg. Det er nu planen at Kasper Schmeichel skal overtage pladsen i målet. Klubben er dog kun interesseret i at hente Manchester City-keeperen, hvis det lykkes dem at få solgt Langfield.
Falkirk, som den unge målmand var udlejet til i foråret, skulle også have interesse i at få Schmeichel tilbage i målet. Danskeren har dog stadig kontrakt med Manchester City i et år endnu og en forlængelse af denne kontrakt har været på tale tidligere.
Skriv et svar