Наши партнеры

Menu



Schjønberg kvitter jobbet i Kaiserslautern

Tysk fodbold

Efter Kaiserslauterns ansættelse af Klaus Toppmöller ønsker Michael Schjønberg ikke længere at fortsætte i klubben, som han hermed forlader.

Michael Schjønberg, der er tidligere dansk landsholdsspiller, har valgt at opsige sit job som sportsdirektør i Kaiserslautern. Dette sker efter, at klubben har ansat Klaus Toppmöller.

Klubben har siden Schjønberg blev ansat oplevet en sportslig krise, og dette er ligeledes en af grundene til, at han har valgt at tage afsked med Kaiserslautern.

”Kaiserslautern er en klub, hvor der har været utroligt meget turbulens i de sidste fem-seks år, og som tingene er lige nu i klubben, og Klaus Toppmöller er kommet til, så tror jeg, at det er bedst, at jeg ikke er i klubben mere,” sagde Michael Schjønberg til TV 2.

Schjønberg er skuffet over, at han ikke fik gjort arbejdet som sportsdirektør færdigt, men alligevel har han ikke mistet lysten til at stå i spidsen for et fodboldhold. Han håber fortsat at han har en fremtid indenfor fodboldverdenen.

”En ting, der er sikker, er, at jeg vil være træner igen. Så må vi så se, hvornår og hvor det kommer til at ske. Cirkusheste skal derhen, hvor der er savsmuld. For mig er savsmuld fodbold, så det er klart, at det er det, der trækker mig,” sluttede Michael Schjønberg.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu