I dag kunne Schalke 04 præsentere endnu en ny spiller, da klubben i dag nåede til enighed med forsvarsspilleren fra Arminia Bielefeld, Heiko Westerman, der har skrevet under på en kontrakt gældende frem til 2011.
Schalke kunne i dag præsentere den nu tidligere holdkammerat til Jonas Kamper i Bielefeld, Heiko Westermann, der tiltræder som ny mand i Schalke-forsvaret. 23-årige Westermann har i sine to sæsoner i Bielefeld blot misset en enkelt kamp.
Schalke træneren, Mirko Slomka, var da også yderst tilfreds, da Westermann blev præsenteret.
”Jeg er sikker på, at Westermann vil blive en særdeles markant spiller på vores hold de næste sæsoner,” udtalte han på klubben hjemmeside.
Skriv et svar