Наши партнеры

Menu



Schalke har fyret manager

Tysk fodbold

Bundesliga-midterholdet Schalke 04 bekræfter i dag på klubbens hjemmeside, at man har fyret manager Andreas Müller.

Schalke 04’s ledelse har på det seneste ikke været tilfredse med manager Andreas Müller, hvilket bestyrelsesformanden Clemens Tönnies blandt andre har givet udtryk for.

I dag mundede de kritiske gloser dog ud i en fyreseddel til netop Andreas Müller, der blot har ført klubben til en ottendeplads i Bundesligaen i skrivende stund.

”Bestyrelsen i Schalke har i dag mandag afskediget manager og medlem af ledelsen Andreas Müller. Det er resultatet af en samtale, som Clemens Tönnies i sin egenskab af formand for forsamlingen førte med Andreas Müller til middag,” skriver klubben på sin hjemmeside.

Det mest bemærkelsesværdige er dog, at klubbens cheftræner Fred Rutten får lov til at blive på posten, på trods af, at også han tidligere har modtaget kritik, da man mente, at han var medansvarlig for den sportslige nedtur.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu