Efter alt at dømme, vil SAS Ligaen få nyt overtræk til indenfor de næste to år. Det er meget vel sandsynligt, at den bedste danske liga kommer til at hedde Superligaen.
Den bedste danske fodboldrække har i de senere år skiftet navn flere gange. Coca Cola, Faxe Kondi og nu senest SAS har sponseret ligaen, og fået den opkaldt efter sig.
Nu tyder meget på, at det endnu engang er tid til et navneskifte hos den bedste danske liga.
Divisionsforeningen er nemlig i gang med en relancering af ligaen, og her vil SAS Ligaen have sit eget navn, formentlig Superligaen, ligesom Champions League, Bundesligaen og Premier League.
”Vi har en medieaftale, der træder i kraft næste sommer, og i den forbindelse planlægger vi en større relancering af ligaen. Vi vil gerne etablere den markant som det 13. brand på de 12 tuer, som klubberne udgør,” siger Divisionsforeningens formand Claus Thomsen til Ekstra Bladet.
Det mest sandsynlige nye navn til SAS Ligaen, vil som før nævnt, være det gamle Superligaen.
Skriv et svar