Наши партнеры

Menu



SAS Liga-premiere endte i remis

Dansk fodbold

F.C. Midtjylland spillede lørdag 1-1 hjemme mod Esbjerg, da forårssæsonen blev fløjtet i gang i den danske SAS Liga.

Esbjergs nyindkøb Samel Sabanovic sikrede med et mål i det sidste minut i premierebraget mod F.C. Midtjylland klubben et uafgjort resultat.

Med et flyvende hovedstød eksekverede debutanten en ripost fra Midtjylland-keeperen Lasse Heinze, der ikke kunne holde et skudforsøg fra Søren Rieks.

Indtil det øjeblik lignede det en hjemmesejr i en kamp, hvor vestjyderne fra Esbjerg ikke formåede at udnytte de adskillige chancer, holdet tilspillede sig mod et urutineret F.C. Midtjylland-hold. Samtidig med det lavede esbjergenserne en af de forsvarsfejl, der gav mange point væk i efteråret.

Opgørets første mål kom efter, at Esbjergs svenske anfører Fredrik Björck tabte en hovedstødsduel ved feltets kant til Frank Kristensen, men den indskiftede angriber udnyttede Lars Windes dårlige position og headede bolden i en blød bue over Esbjerg-keeperen.

Med det uafgjorte resultat vinder F.C. Midtjylland lidt ind på SAS Ligaens førertrio og har nu tre point op til OB, der ligger på tredjepladsen. Esbjerg derimod er i den helt anden ende af tabellen, hvor man blot er to point over nedrykningsstregen og kan overhales af både Horsens og Vejle, der begge spiller søndag.

____________________________________________________________________

HUSK AT TILMELDE DIG SAS LIGA-TIPPESPILLET – DET ER HELT GRATIS



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu