
DBU’s disciplinærudvalg har valgt, at ændre resultatet af weekendens kamp mellem Esbjerg og Silkeborg.
Denne beslutning er blevet truffet efter at DBU opdagede, at Esbjerg havde benyttet en ulovlig spiller i kampen, spilleren hedder Jesper Lange.
Nederlaget til hjemmeholdet, Esbjerg, lød rigtigt på 2-1, men dette nederlag er nu blevet ændret til 3-0.
Jesper Lange, som blev skiftet ind med små ni minutter tilbage, havde dagen før spillet for klubbens hold i 2. division, hvor reglen om, at tre spillere under 21 år, som har spillet for klubbens andethold, må være på bænken i SAS Ligaen, blev udnyttet.
Dog havde Esbjerg overset, at Jesper Lange havde fået en advarsel i lørdagens kamp, som betød karantæne. Derfor måtte Lange ikke have været benyttet i søndagens kamp mod Silkeborg.
”I Esbjerg FB beklager vi, at vi ikke var tilstrækkelig opmærksomme på, at spilleren havde fået en karantænegivende advarsel i vores 2. holdskamp lørdag mod Hobro IK,” sagde Esbjergs sportschef Niels Erik Søndergaard.
Jesper Langes karantæne som lyder på en spilledag, skal afsones i weekendens spillerunde.
Skriv et svar