Наши партнеры

Menu



SAS Arena og Brøndby Stadion som landsholdsstadions

Dansk fodbold

Det nye år, byder på tre venskabskampe for landsholdet. Første kamp skal afvikles i Parken, derefter Herning og Brøndby. Både Århus og Odense havde håbet på landskampe i løbet af året, men er begge blevet overset i 2008-kalenderen.

For første gang nogensinde, skal SAS Arena i Herning være vært ved en A-landskamp. SAS Arena står derfor foran sin debut den 26. marts, når Tjekkiet kommer på besøg til en træningskamp, som skal forbedre spillerne mod VM-kvalifikationen, der påbegyndes i september måned.

“Vi har ventet på en god mulighed for at lægge en A-landskamp til Herning, og den har vi nu, og er overbeviste om, at vi sammen kan skabe rigtigt gode rammer for landskampen mod Tjekkiet i Herning,” fortæller generalsekretær Jim Stjerne Hansen.

Den sidste testkamp inden VM-kvalifikationen er mod Spanien, som spilles i Parken. Det vil dog blive med et helt nyt græstæppe, da DBU efter lang tid, har garanteret DBU langt bedre græs at spille på, end det har været hidtil.

“Vi har fået garanti for, at banens standard fremover vil være væsentlig bedre end vi oplevede sidste efterår. Det har Parken skriftligt dokumenteret ved at afsætte økonomi til at investere i op til tre nye græsplæner i løbet af året, ligesom de har præsenteret os for en helt ny plejeplan og strategi for anlæggelsen af de nye baner,” udtaler en begejstret Stjerne Hansen.

Årets sidste venskabskamp, 17. november mod Wales, afvikles i Brøndby, som efter godt to års fravær, er tilbage som landsholdsstadion. Når kampen bliver skudt i gang i november måned, danner det ramme om, at Brøndby for 14. gang i historien ligger sted til en landskamp. Det er således blevet til 11 U21-landskampe, mens det er blevet til to A-landskampe på vestegnen.

“Vi har en god dialog med DBU, og de kender vores interesse for at afvikle landskampe på Brøndby Stadion. Vi har landets bedste faciliteter for afvikling af fodboldkampe, og glæder os til at byde landsholdet, DBU og samarbejdspartnere, samt naturligvis alle tilskuerne velkommen” siger adm. direktør Ole Palmå.

Sidste det danske landshold besøgte vestegnen, var det med stor succes. Det skete i efteråret 2006, hvor man slog Porgutal med en 4-2-sejr, selvom de netop var blevet nummer fire ved VM.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu