Наши партнеры

Menu



Santin tryllede i FCK-sejr

Dansk fodbold

Randers havde en del chancer i kampen, men de formåede ikke at få chancerne omsat til mål. FCK var derimod effektive foran mål og på to Santin-mål og et enkelt fra Dame N’Doye lykkedes det for københavnerne, at få tre point med hjem til hovedstaden.

I Randers’ første kamp i forårssæsonen mod AGF var kronjyderne ikke klar fra start af, og det var derfor tydeligt, at John ”Faxe” Jensen havde sagt Randers-spillerne at de skulle være klar fra start.

Randers lagde kampen ud med et gevaldigt pres på FCK-målet, men takket vær en velspillende Jesper Christiansen fik Randers ikke scoret.

Det gjorde FCK derimod efter seks minutters spil, hvor de fangede Randers i ubalance og slog kontra på de offensivt satsende jyder. Atiba Hutchinson sendte bolden indover til Cesar Santin, som koldt sparkede bolden i mål til 1-0.

Randers-presset fortsatte trods københavnernes mål, men Randers-spillerne kunne ikke få bolden over stregen takket være Jesper Christiansen, der stod en flot kamp. I den anden ende af banen var Ståle Solbakken og co. ved at fordoble føringen efter 35 minutter, da Dame N’Doye på det skammeligste brændte en chance fra tæt hold. Kevin Stuhr-Ellegaard halvklarede kun en afslutning fra Pospech og på returbolden fik N’Doye chancen, men han bankede bolden over mål.

Fra starten af anden halvleg var FCK mere klar end i første halvleg. Det betød at Santin efter blot et minuts spil kunne bringe gæsterne foran med 2-0. Der blev spillet en lang bold frem mod FCK-angriberne og den blev så lang at Santin kun lige akkurat nåede bolden foran Ellegaard og derefter driblede Santin forbi målmanden og satte sikkert bolden i mål.

Efter målet gik kamp død i chancer. Men så begyndte Randers at satse mere end de havde gjort i forvejen, det betød at der blev mere plads til FCK’s offensiv og det udnyttede Dame N’Doye, da han blev spillet fri foran mål og denne gang svigtede nyindkøbet ikke, idet han gjorde det til kampens slutresultat 3-0 kort før tid.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu