Denne Serie A-rundes sidste opgør bød på et målorgie, da AS Roma hjemme fik besøg af Inter, hvor en vis svensker var i hopla.
Da kampen blev fløjtet i gang måtte man blandt andre kigge langt efter profiler som Patrick Vieira, Luis Figo, Julio Baptista og Christian Panucci.
Gæsternes stjerneangriber, Zlatan Ibrahimovic, stjal rampelyset efter blot fem minutter, da han scorede kampens første mål.
Med et så hurtigt mål i opgøret, var der lagt i kakkelovnen til et målrigt opgør, men der kom ikke flere mål i første halvleg, men tilskuerne fik dog brug for at klappe gevaldigt i hænderne i de næste 45 minutter af kampen.
Ibrahimovic var atter manden, som demonstrerede sin skarpe målnæse, da han scorede kort inde i anden halvleg. Små ti minutter senere ville Dejan Stankovic også på måltavlen, hvilket han kom, med målet til 3-0. Målfesten var på daværende tidspunkt dog endnu ikke slut for udeholdet, da nigerianeren Victor Obinna to minutter senere kunne sætte en tyk streg under ordet “ydmygelse”, med kampens sidste mål til 4-0.
Sejren betyder, at Inter indtager førstepladsen, mens sidste sæsons sølvvindere skal findes helt nede på en 14. plads i tabellen.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar