Endnu en skandale hænger over det i forvejen skandaleramte Italien.
Denne gang er det Sampdorias kaptajn, den 31-årige Francesco Flachi, der i forbindelse med en rutinemæssig dopingkontrol, efter Sampdorias kamp imod Inter den 28. januar, er blevet testet positiv for kokain.
Således er prøveresultatet nu blevet sendt til yderligere tests. Hvis prøven også her er positiv, kan Flachi se frem til en karantæne på op til et år.
Flachi er øjeblikkeligt blevet suspenderet, indtil b-testens resultat foreligger, og denne sag kan betyde, Flachis anden karantæne i år, da han tidligere har været suspenderet to måneder i forbindelse med ulovligt spil på egne kampe.
Skriv et svar