Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, function '_wp_footnotes_kses_init' not found or invalid function name in /var/www/totalbold.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 308
Sagt efter FCK-Stabæk - TotalBold.dk
Наши партнеры

Menu



Sagt efter FCK-Stabæk

Champions League

FC København og Stabæk var her til aften i kamp i Champions League-kvalifikationen, og vi har samlet nogle citater, der blev sagt efter kampen, der endte 3-1 til de danske mestre.

FC København:

Cheftræner, Ståle Solbakken:

“Vi spillede fantastisk i de første 20 minutter, men så begynder vi at overdrive. Vi smider flere bolde væk i farlige positioner. Det er en stor omvæltning for vores forsvar at spille mod hold, som udnytter bagrummet på den måde, Stabæk gør,” udtaler nordmanden ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Målmand, Jesper Christiansen:

“Selvfølgelig ville vi gerne have holdt nullet, men de har nogle giftige fyre oppe foran, der løber godt, så de fik flere chancer, end vi havde håbet på. Derfor er 3-1 vel fair nok,” siger Jesper Christiansen til fck.dk.

Midtbanespiller, Atiba Hutchinson:

“Det er et OK resultat, de skaber mange chancer, så vores tredje mål er ekstra vigtigt. Så må vi bare tage den derfra,” lyder den canadiske

landsholdsspiller til fck.dk.

Midtbanespiller, Hjalte Nørregaard:

“Det er et godt udgangspunkt, og vi havde nok solgt den for 3-1 inden kampen. De skal op og lave to mod os, og det er ikke nemt,” udtaler FCK-anføreren til TV2 Sporten efter kampen.

Kantspiller, William Kvist:

“Nu kan de nøjes med 2-0 hjemme, så deres mål er vigtigt i dag. Men de skal stadig frem på banen i returkampen for at score to gange, så det kan give os gode muligheder for at score deroppe,” lyder det fra landsholdsspilleren til holdets egen hjemmeside.

Kantspiller, Jesper Grønkjær:

“Vi får en super start på kampen, der giver alle et ekstra løft. Vi kan ikke brokke os over, at de scorer, men det tror jeg også vi gør deroppe, så jeg synes, vi har et fint udgangspunkt,” lyder det fra en anden landsholdsspiller til fck.dk.

Angriber, Ailton Almeida:

“De har et godt hold, men vi får tre vigtige mål og har et godt udgangspunkt. Vi spiller godt offensivt og skaber meget, og det kan vi også gøre deroppe, så jeg er sikker på, vi nok skal klare det,” siger den brasilianske angriber til FCK’s egen hjemmeside.

Angriber, Cesar Santin:

“Vi skaber mange chancer som altid, når vi spiller her i Parken. Jeg tror, at mine to mål kommer til at være vigtige i den næste kamp,” lyder det fra brasilianeren ifølge tv2sport.dk.

Stabæk:

Cheftræner, Jan Jönsson:

“Vi skulle have scoret et par mål mere på vore mange chancer. Så havde det været perfekt, men sådan skulle det ikke være. Og det er ærgerligt, men det rokker ikke ved, at vi kan gå ud til returkampen med en vis optimisme,” siger Stabæk-træneren efter kampen ifølge Ekstra Bladet.

Midtbanespiller, Pontus Farnerud:

“Spiller for spiller er vi ikke dårligere end FCK. Vi slår dem ud på hjemmebane,” udtaler Brøndbys Alexander Farneruds storebror til VG.

Angriber, Daniel Nannskog:

“I dag har vi bade uheld og er ikke dygtige nok. Selv synes jeg, det virker som om, at jeg har taget en vaccine mod at score,” siger den 35-årige Stabæk-angriber til det norske magasin, VG.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu