AaB’s erfarne målmand, Martin S. Jensen, forlader klubben efter nytår. Jensen skal i stedet været assistenttræner for 1. divisionsklubben Skive.
AaB’s 34-årige keeper, Martin S. Jensen, kom til klubben i sommer og har siden da spillet 12 førsteholdskampe, da han afløste Karim Zaza, mens han var skadet. Nu forlader den rutinerede keeper klubben til fordel for et job som spillende assistenttræner i 1. divisionsklubben Skive, som han tiltræder hos efter nytår.
”Vi havde en mundtlig aftale på plads med Martin for yderligere et halvt år, men Martin fik efterfølgende et tilbud fra Skive, som han ønskede at tage imod, og det har vi valgt at acceptere,” udtalte AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen til klubbens hjemmeside.
Udover Jensen forlader svenske Mattias Lindström og brasilianske Chrys også truppen, da deres kontrakter udløber ved årets udgang.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar