Наши партнеры

Menu



Royal League lever fortsat

Royal League

Det norske fodboldfodbund meddelte i går, at Royal med al sandsynlighed ikke fortsætter. Denne melding skuffer turneringens kommercielle direktør, Børge Bach, der mener, at det er for tidligt at afskrive turneringen.

I går meddelte det norske fodboldforbund, at man ikke regnede med at Royal League ville fortsætte, da det endnu ikke var lykkedes at få en TV-aftale på plads. Men denne meddelelse skuffer Royal Leagues kommercielle direktør, Børge Bach. Han mener ikke, at turneringen kan afskrives endnu.

”Vi er kede af, at det norske fodboldforbund har valgt at tage det skridt. Vi følte stadigvæk, at vi var i en forhandlingsfase og vores forhandler, Profile Media, var sådan set af samme opfattelse, at der fortsat var gang i forhandlingerne med henblik på at finde en løsning, som vi kunne præsentere for alle tre lande. Derefter kunne vi beslutte, om det var godt nok eller ikke. Når vi er tre forbund om en turnering, så føler vi ikke, at det er helt okay, at nordmændene går ud solo,” udtalte Børge Bach ifølge DR Sporten, og fortsatte.

”Nu må vi ovenpå det her, se om vi stadigvæk har en mediepartner. Det er klart, hvis mediepartneren står af på grund af det her, så bliver det selvfølgelig svært. Så har Norge i hvert faldt medvirket til, at det blev umuligt at fortsætte Royal League. Der er stadigvæk danske klubber, som synes, at det er en god turnering og gerne vil have, at den fortsætter. Den samme opfattelse har man i Sverige,” sagde den tidligere AaB-direktør.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu