Наши партнеры

Menu



Rosenborg overraskede Chelsea

Champions League

Chelsea var på forhånd store favoritter til at vinde hjemmekampen mod norske Rosenborg. Udeholdet bed dog godt fra sig, og lod sig ikke påvirke af London-klubbens favoritværdighed.

Rosenborg satte kampen i gang, men det var hurtigt hjemmeholdet, der overtog kampen. De lagde et pres på de norske gæster, og efter ti minutters spil opstod en god chance til Salomon Kalou. Angriberen formåede dog ikke at omsætte Joe Coles gode indlæg til mål.

Chelseas Florent Malouda var i gennem første halvleg godt spillende, og han forsøgte sig flere gange fra distancen. Dog uden det fornødne held til at få bolden forbi Rosenborg-målmanden.

Stik i mod de flestes forventninger var det dog udeholdet, der kom i front. Et frispark fra venstrekanten blev løftet ind i feltet, og her slog Koppinen til med sit venstreben.

Dette var nok ikke lige hvad Jose Mourinho havde regnet med, og hans Chelsea-hold havde da også haft spilovertaget. Det hjalp dem dog ikke meget, for ligesom i Premier League-kampen mod Blackburn i lørdags, så manglede skarpheden oppe i front. Holdet måtte derfor gå til pause bagud 0-1.

Chelsea kom godt ud til anden halvleg, men vidste også, at de var tvunget endnu længere frem på banen, for at få udlignet. Dette lykkedes for London-klubben. Ikke mange minutter var spillet af anden halvleg, da Shevchenko på et indlæg fra Malouda headede hjemmeholdet tilbage i kampen.

Tættere på kom Chelsea aldrig, trods flere store muligheder. Holdet måtte derfor noget skuffende nøjes med 1-1 mod Rosenborg, som kæmpede godt, og fik et flot resultat med hjem til Norge.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu