
Kris Stadsgaard skal vente op til en måned, før han igen kan være at finde på grønsværen for hans klub Rosenborg, som han skiftede til i vinterpausen, efter at han havde et mislykket ophold i italienske Reggina.
Den tidligere FCN-spiller, blev meniskopereret den 5. juni, og der sagde lægerne, at han ville være klar omkring fire uger efter, men det det viste sig ikke at holde stik.
”Knæet var mere hævet, end vi havde håbet på, og vi var nødt til at dræne det for lidt væske for at få hævelsen til at falde,” siger Rosenborgs læge Torbjørn Grøntvedt ifølge DR Sporten.
Det forventes dog, at Stadsgaard inden for de næste par uger stille og roligt kan begynde at træne med sine holdkammerater.
”Det gælder om at skynde sig langsomt med denne her slags skader,” slutter lægen.
Skriv et svar