Наши партнеры

Menu



Rooney slipper for karantæne

Champions League

I sidste uge mødte AaB Manchester United på deres frygtede hjemmebane, Old Trafford, og det resulterede i en stempling fra Rooney på Kasper Risgårds bryst. Han får dog ikke tildelt nogen karantæne.

Den engelske storklub, Manchester United, skuffede fælt i sidste uge, da de kun spillede 2-2 mod nordjyderne fra Aalborg. Resultatet var dog ikke den eneste grimme ting, de formåede at præstere. Den engelske stjerneangriber, Wayne Rooney, fik sat en stempling ind på danske Kasper Risgård.

Kampen endte som bekendt 2-2 mellem de to røde-hvide klubber, og efter kampen udtalte UEFA’s disciplinær-komite, at man muligvis ville give den stærke angriber en pause fra grønsværen, når man havde set episoden nærmere.

Han får dog ikke tildelt nogen karantæne i denne omgang, ifølge Eurosport. UEFA vil lade sagen ligge, og Wayne Rooney, der ankom fra Everton i 2004, er derfor klar til at føre Manchester videre i Champions League til foråret, hvor knald-eller-fald kampene venter.

Kasper Risgårds reaktion efter kampen var, at han syntes, Rooney burde have fået det røde kort, men efter et par dage udtalte han, at han håbede, Rooney ville slippe.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu