Наши партнеры

Menu



Ronaldo risikerer at skulle tage kørekort på ny

Engelsk fodbold

Manchester Uniteds Cristiano Ronaldo kan i yderste konsekvens blive beordret til at skulle gennemføre en ny køreprøve, eftersom han risikerer retslig forfølgelse for uagtsom kørsel, da han i går totalsmadrede sin Ferrari.

Manchester Uniteds stjernespiller Cristiano Ronaldo totalsmadrede i går sin Ferrari, da han i tunnelen til Manchester lufthavn kørte galt.

”Skadeomfanget får hans kørsel til at se værre ud end den var. Det er muligt, at han simpelthen ikke fik brugt bremserne efter det første smæld. Uanset var han bemærkelsesværdigt rolig for en, der lige havde ødelagt en bil til to millioner kroner,” fortæller en politikilde til Manchester Evening News.

Ronaldo skulle rutinemæssig igennem en promilletest på ulykkesstedet, der var negativ, men på trods af dette, risikerer han alligevel retslig forfølgelse for uagtsom kørsel.

Dette kan koste ham bøder og klip i kørekortet alt efter, hvad efterforskningen viser. I yderste konsekvens skal Ronaldo op til en ny køreprøve ligesom holdkammeraten Wayne Rooney skulle det tilbage i 2005.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu